Presseomtale

Der Steppenwolf i Aarhus
af Poul Einer Hansen, Operaens Venner

Anmeldelse af DJM’s opførelse af operaen ‘Der Steppenwolf’

“… Et dusin andre sangere medvirker i større og mindre solopartier. De fleste af dem er endnu under uddannelse, og så bør man iflg. John Christiansen afholde sig fra at anmelde dem.

Et udmærket princip, som jeg dog straks må bryde ved at fremhæve Mariann Mikkelsens betagende udførelse af det lille, vigtige parti som Maria.

Om det er sangeren eller Lorentzens orkestermusik omkring hende, der har denne virkning – skal være usagt…”

Fuld anmeldelse: http://operaensvenner.dk

•••

Fantastisk Viborg-musical
af Jens Chr. Hansen, Viborg Stifts Folkeblad

Anmeldelse af ‘Legally Blonde – The Musical’

“Hovedpersonen Elle Woods var headhuntet: Herning-pigen Mariann Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen har optrådt på musical-scenen siden hun var 14 år og studerer klassisk sang på Det Jyske Musikkonservatorium. Hun er et fund.

Ikke bare synger hun utroligt godt. Hun synger tydeligt, med tæt kontakt med sit publikum og hele tiden med fokus på sin rolle og sit udtryk.

Bemærkelsesværdige var også hendes talte replikker; så smukt og klart et sprog høres sjældent. I øvrigt kunne hun danse på lige fod med danseensemblet. Hun er flyvefærdig allerede!

Var det mon ikke også hendes fortjeneste, at det tøsede blot blev ungdommelig munterhed, at det pink blev en varm grundtone, og at det banale blev transformeret til en lille fin historie?”

•••

Katte med sangmagi og stor dansepoesi
af Lise Majgaard Mortensen, Kulturkapellet

Anmeldelse af musicalen ‘CATS’

“… finder vi Mariann Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen, der i sin duet med Trine Jepsen i sangen ‘Memory’, den som vi alle kender, rager højt op i stjernehimlen og giver aftenens største kuldegysninger…”

Fuld anmeldelse: http://www.kulturkapellet.dk/teateranmeldelse.php?id=146